NYHED | Givenchy laver kampagne i Danmark

Riccardo Tisci og skuespiller Christina Ricci. Foto: AOP

Riccardo Tisci er hoppet med på den skandinaviske bølge og har skudt billederne af sin kommende kollektion i København.

Det er ikke kun IN, der er faldet for Olivers Isbar i Charlottenlund, hvor vi lavede en modeserie i sommeren 2016. Se den HER.

Siden har stjernefotografen Mario Testino og topmodellen Gigi Hadid lagt vejen forbi for at tage billeder til selveste Vogue, og nu er det Givenchys chefdesigner, Riccardo Tisci, som har forelsket sig i den Arne Jacobsen-tegnede, hvid-flisede café nord for København.

Den italienske designer har skudt hele kampagnen for det franske modehus’ Fall 17-pre-kollektion i den danske hovedstad, bl.a. uden for Olivers Isbar. Han har også været forbi hovedbanegården, hvor en række af billederne er taget på åben gade, og en tur i musikhuset Vega, hvis sale med de karakteristiske vægge i gyldent træ giver smukt modspil til den del af kollektionen, som er holdt i sorte, brune og gule nuancer.

LÆS OGSÅ: Stjernernes yndlingsfotograf udstiller i København 

Den danske model Frederikke Sofie er på hjemmebane i kampagnen, der også har lokket bl.a. svenske Elsa Hosk og norske Iselin Steiro til København.

Riccardo Tisci har tidligere sagt, at han er meget inspireret af den enkle skandinaviske designtradition og af den samhørighed med naturen, som er fremherskende i de nordiske lande.



 

 

LÆS ALT OM