Modeikon lancerer nyt tøjmærke

alexa chung nyt tøjmærke
Foto: AOP

I dag kan du endelige shoppe den længeventede kollektion fra det britiske stilikon Alexa Chung.

33-årige Alexa Chung har ’det’. Som en af de originale it-girls fra 00’erne er det ikke overraskende, at alt hun rører ved bliver hypet og eftertragtet. Efterhånden har hun prøvet kræfter med det meste inde for modebranchen, men nu kaster hun sig over et nyt eventyr: designer for sit eget brand.

- Jeg tror, at det at stole på mine instinkter er noget, som jeg er blevet mere selvsikker omkring med alderen, fortæller Alexa Chung til britisk Vogue. Og tak for det! Chungs personlige stil og næse for trends gennemsyrer nemlig hele kollektionen.

LÆS OGSÅ: Kjetil Aas er klar med nyt butikskoncept

Chungs første kollektion er gået i luften i dag med 145 items, der blandt andet bliver solgt på Net-a-porter, My Theresa og brandets egen hjemmeside – samt i udvalgte stormagasiner. Tøjet tager udgangspunkt i Chungs egen stil. Der er de drengede styles – smækbukser, jakkesæt, oversize sweatshirts – og de mere feminine silhuetter, såsom minikjoler med en klar reference til 60’erne, som var med til at gøre Chung til en streetstyle-darling.

Herunder kan du se et billede af Alexa Chung med sine modeller til brandets launch i aftes.

Foto: AOP

LÆS OGSÅ: Net-a-Porter vil hjælpe dig med at sammensætte feriegarderoben

Tilmeld dig IN's nyhedsbrev

 

LÆS ALT OM