Sådan laver du Sloe Gin Spritz

Sådan laver du Sloe Gin Spritz
Foto: AOP

Den friske og boblende Sloe Gin Spritz vil virkelig få sat skub i vinterens fester – og særligt årets sidste fest! Giv dine gæster en glædelig overraskelse med denne nemme opskrift på den klassiske cocktail.

Årets sidste aften nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at vi skal nyde hinandens selskab – måske med et glas bobler eller en lækker cocktail i hånden – og med denne cocktail får du begge dele i én!

Du kan glæde dine gæster med denne friske og boblende cocktail, der er en sikker vinder til enhver festlig lejlighed, og som vil være et eksklusivt indspark til nytårsfesten.

Nederst i artiklen finder du en video, der guider dig gennem opskriften på Sloe Gin Spritz, skridt for skridt.

LÆS OGSÅ: Sådan laver du Pornstar Martini

Opskrift på Sloe Gin Spritz

INGREDIENSER

Til 1 cocktail skal du bruge:

  • 5 cl Champagne (eller din foretrukne mousserende vin)
  • 5 cl Plymouth sloe gin
  • Appelsinskal til pynt
  • is

FREMGANGSMÅDE

Fyld glasset med is og hæld gin i.

Top cocktailen med Champagne og rør rundt.

Kør appelsinskallen på glassets kant, læg den i cocktailen og servér!

Du kan også se, hvordan du gør, her i video-guiden:

Køb 6 nr. af IN og få en DAY taske med - kun 348 kr. SPAR 63%